Når der tækkes – enten ved nybyggeri eller ved udskiftning af gammelt tag, er det vigtigt, at du også vælger, hvordan du vil brandsikre dit tag.
Brandsikring af stråtaget er vigtigt både af sikkerhedsmæssige og af økonomiske årsager. Vi kan i dag med en dug af glasvæv, der også sikrer at taget kan ånde, brandsikre et stråtag, så hvis uheldet er ude, og der går ild i stråtaget, vil det brænde så stille, at man kan være tæt på taget, mens det brænder, og derved få mulighed for at redde liv og værdier.
Brandforsikringspræmien vil hos flere selskaber være lavere, så udgiften til brandsikring er betalt gennem den lavere præmie over en årrække.
Hos Tækkeren giver vi dig al den rådgivning, du har brug for i forbindelse med valg af brandsikring. Vi er certificeret i montering af alle godkendte brandduge til stråtag.